Rusland på tværsGulag |
GULag I FULD FUNKTION
Om Nortkoveas østsibiriske lejre i 1997.
Af Jens Alstrup
Langs BAM-jernebanen i Amur i sydøstsibirien, møder man et mærkeligt syn; store lejre og savværker med koreanske skrifttegn og billeder af " Den store leder ", afdøde præsident Kim Il Long, og " Den kære leder ", nuværende præsident Kim Long Il.
Lejrene stammer fra en aftale fra 1967. Her fik Nordkorea som tak for at være et " bolværk " mod " Den imperialistiske verden ", lov til at drive skovdrift i den lukkede og fjerne BAM-zone i Amuprovinsen. Området er på størrelse med Sverige.
Lejrene fungerede helt autonomt, og det er Nordkoreas barske straffesystem, der er gældne her; dog kun for nordkoreanerne. F.eks. mener man, at flugtforsøg straffes med døden.
Lejrkomplekset består af et net af enheder fra hele savværker, ned til enkeltstående skurvogne. I skurvognene bor der typisk 4 skovhuggere, også når temperaturen er nede på 50 ° C. Forholdene er ubeskriveligt ringe og aldeles umenneskelige.
Blandt andre den russiske menneskerettighedsombudsmand, påstår at der foreligger en hemmelig udleveringsaftale for afhopper mellem Rusland og Nordkorea. Endvidere siger han, at der er tale om egentlige GULag-lejre.
Begge dele har givet vis været rigtige, men i dag håndhæves aftalen ikke, eller kun i ringe omfang, af det russiske politi. Endvidere er der ikke noget tegn på lejre med hegn og eller pigtråd og vagttårne. Men det udelukker naturligvis ikke, at der kan være tale om fanger, på hvem man har en " klemme " i hjemlandet.
Rusland gør intet for at hindre vesterlændinge adgang til lejrene, men ved selve indgangen, holder koreanerne dem hermetisk lukkede.
Mit koreanske er mildt sagt ikke - eksisterende, men alligevel var det tydeligt, at 2 koreanere spurte deres leder om lov til at tale med os. At møde 2 cyklister var alligevel for spændende. De fik lov, og da jeg tilbød dem chokolade, spurte de endnu engang om tilladelse ( som de fik ).
Sammen med nogle lokale russere, fik vi førstehåndskendskab til de aldeles elendige forhold. Vi fik taget billeder, men selvom de ikke viser meget, kan vi ikke tillade os at offentliggøre dem, så længe regimet eksistere. Straffen for at have lukket os ind, kan være overordentligt massiv.
Renskrevet af Henrik Larsen