Rusland på tværs BAM

BAM,VERDENS HEMMELIGSTE JERNBANE

Den " anden " transsibiriske jernbane, bygget af Stalins ganger og Brezhnevs Komsomol.
Af Jens Alstrup

BAM ( Baikal Amur Magistrale ) er verdens største konstruktion, og den er ubetinget en fantastisk teknisk præstation. Banen strækker sig fra Centralsibirien over en nordlig rute nord om Baikalsøen, til Stillehavet ved Sakhalin

Ideen til banen stammer helt fra 1911, og målet var at åbne op for områdets enorme naturressourcer. Problemet var blot, at intet sted i verden, er mere uegnet til jernbane, end lige netop BAM-zonen. Zonen er bjergrig og overalt findet der permafrost, som det er yderst vanskeligt at bygge på. Om vinteren er der helt ned til –55 grader, og området er zeimisk yderst aktivt. 802.000 rystelser og jordskælv om året i gennemsnit for hele zonen, og hele 400 rystelser alene ved Severomuisk – tunnelen.

BAM monumentet, der viser arbejderheltene og de 4 forgreninger

Severomuisk-tunnelen er symptomatisk for hele BAM- projektet. Den er en fantastisk teknisk præstation, men den burde slet ikke være bygget. Når den er færdig, er den 15,7 km lang, og bliver dermed verdens 4. længste jernbanetunnel. Arbejdet begyndte i 1978 og tunnelen skulle være klar i 1984. Man allerede efter få meter, ramte man ind i underjordiske søer og vandløb. Flere steder er vandtrykket helt oppe på 35 atmosfærers tryk, så almindelig betonføring af tunnelrøret, kan ikke holde vandet ude. I september 1979 gik det galt. Netop som tunnelarbejderne var ved at slutte dagens arbejde, brød granitvæggen sammen, og nærmest eksploderede ud mod dem. Uden varsel, var de kommet tæt på en 140m dyb underjordisk sø og hele 12.000 kubikmeter vand, sand og klippe fyldte tunnelen på få sekunder. De fleste nåede at redde sig ud i servicetunnellen, men flere blev ofre for vandmasserne. Antallet af døde er fortsat en hemmelighed, men hvor nogen taler om flere hundrede, så ligger sandheden nok tættere på, eller noget under, nok 10. For at komme videre, måtte man grave en separat tunnel til at afvande søen, og til det videre farlige arbejde, måtte man opfinde helt nye metoder. Bl.a. gør man det, at man fryser klippen før hver udgravning, for at stoppe vandet. I 1994 manglede fortsat 950 meter, og selvom der fortsat arbejdes på projektet, vil tunnelen næppe åbne på denne side af år 2000.

Hele BAM-linien blev bygget i to omgange. 1. del blev startet af Stalin i 1932, og arbejderne var fanger fra hhv TaiLag og BAMLag ( GULag-administiationer ). Under krigen stod arbejdet stille, og efter krigen, fortsatte konstruktionen med brug af tyske og japanske krigsfanger. Af 100.000 tyske fanger på den vestlige BAM-bane, kom mindre end 10.000 hjem. Da Stalin døde i 1953, blev arbejdet straks stoppet. Men i 1972 genopstod projektet. Oliekrisen havde vist vestens svaghed, og

Sojviet havde haft held med at afpresse vesten på enkelte råvarer. Brezhnev mente derfor, at BAM skulle fuldføres, for at lukke op for zonens enorme kul, jern, asbest og kobberforekomster. Dermed startede BAM`s anden del i 1974. Banen skulle være klar i 1984, og hele projektet blev lagt ind under Komsomol ( ungkommunister, 17 – 27 år ) som et nationalt betydende projekt. Stødte man på problemer, og der gjorte man meget ofte pga dårlig planlægning, kastede man automatisk flere ressoureer ind i byggeriet. Propagandaen tordnede om de unge entusiastiske kommunister, der opbyggede socialismens sejr over naturen midt i den ufremkommelige taiga. Men selvom propagandaen overdrev fakta, så er der ingen tvivl om, at " stormarbejderne " fra Komsomol, vitterligt troede på sagen og ofrede sig for den.

BAM stod " naturligvis " klar i 1984, for andet ville være et kommunistisk " nederlag ". Men endnu kunne kun arbejdstog køre på banen. For at skjule det, var ingen vestlige medier med til åbningen af banen, med det modsatte resultat, at man i vesten end ikke troede på det der vitterligt var færdig gjort. Bortset fra Severomuisk-tunnelen, stod BAM helt færdig i 1990. I mellemtiden er grundlaget for banen forsvundet. Ingen af minerne er åbnet, og i 1996 – 1997 gik BAM konkurs. 1.000`er flytter væk fra området og arbejdsløsheden er kolossal. BAM er ved at blive rekonstrueret, og banen skal nok overleve. Men for de Komsomol-arbejdere, der har ofret de 20 bedste år af deres tilværelse på projektet, er det desillutione-rende at få at vide, at der slet ikke var brug for deres livsværk. BAM blev en teknisk triumf og en kommerciel fiasko. For turister betyder den, at man kan komme til at se og opleve nogen af verdens smukkeste områder.

BAM liniens mest markante skulptur, "Manden med forhammeren". Tynde Centrom.

Renskrevet af Henrik Larsen

[ Webmaster ]