Rusland på tværs Nyt d. 27 juli

Rusland på tværs 1997 – 2. del

(1. del ikke fremkommet) Af Jens Alstrup

Russisk fjernøsten ville ikke uden videre slippe os, det vil sige jeg og Claus Nielsen. I hele 8 dage måtte vi vente på, at vejen videre fra Magadanskaga Oblast til Jakhla (Jakutien), blev farbar. Og så havde vi brugt 3 dage på vores første mislykkede forsøg.

Sikke en belønning der ventede os! Vandet piblede overalt, bjergtoppene var fortsat sneklædte, og de større floder, så vi brække op. En flod med tæt is drivende ned med strømmen, er et betagende syn. Og så var det fortsat for koldt for myggene, der ellers gør området til et rent helvede om sommeren.

En mindre heldig ting, var vandstanden. Ofte var der ingen bro over floderne, eller den der var, var styrtet sammen. Igen og igen, måtte vi gennem det isende vand. Ofte gjore permafrosten, at flodsengen bestod af pastelgrøn og blå is. Et utroligt smukt syn, men når man stod stille med sin 40 kg tunge cykel på ryggen, og vandet alligevel fik En til at glide hen over isen, så indrømmer jeg gerne, at panikken bredte sig! På et tidspunkt gik det galt. I en særlig dyb flod med en "ondartet" stærk strøm, mistede Claus balancen i det kolde vand. På et hængende hår, fik han fat i et væltet træ med den ene hånd, medens han holdt cyklen med den anden. Strømmen var tæt på at tage cyklen fra ham, men heldet ville, at cyklen satte sig fast i en gren, så Claus kunne redde både sig selv og cyklen op af vandet.

Claus hælder vand ud af cykeltaskerne. Han og cyklen fik en tur i smeltevandet.

Tomtor

Efter et par lange, våde og kolde dage, kom vi til verdens koldeste by Tomtor. Rekorden er -72 grader, fra februar 1996. Ironisk nok, blev det her, vi fik vores første sommerdag.

Ojmjakan

Egentlig er der tale om en dobbeltby. Og det var i nabobyen Ojmjakan, at vi boede i byernes lille hotel. Alt var gammelt og slidt, men ellers var forandringen fra Magadan mærkbar. For her var rent og pænt, og tingene blev repareret , når de gik i stykker.

En anden forandring var, at vi nu var i Jakka, jakutternes republik, og at vi for første gang, havde passeret en tidszone på cykel. Nu var vi "kun" 9 timer fra Danmark. Det blev hurtigt kendt, at der var fremmede på besøg i byen(erne). Det resulterede først i at 2 meget bestemte betjente, bragte os til politistationen. En lidt ubehagelig oplevelse, men de fandt hurtigt ud af, at vores papirer var i orden, og vi blev da behandlet korrekt.

Det andet resultat var, at vi blev inviteret til skolens afslutningsfest næste dag. Afslutningsfesten var for de små klasser (1.-4., 7-11 år). De slutter sidste hverdag i maj, medens de store, slutter omkring d. 21 juni.

Skolefest i Tomtor. Ungerne sidder og snakker.

Zobel/Hermelin

Festen er en slags miniature af den jakutiske nationaldag, (28 juni). Alle ungerne, også de få russiske, mødte op i nationaldragter med farvestrålende broderier og pelskanter af ægte zobel og hermelin. Støvlerne var af hesteskind.

Først fremført hver klasse en sang eller dans. Alt sammen på jakutisk, der bestemt ikke minder om noget sprog jeg tidligere har hørt.

Så gik konkurrencerne i gang. For drengene var der brydning, længdespring og træk. Træk er en jakutisk specialitet, faktisk deres nationalsport. De to modstandere sidder overfor hinanden, med fødderne stemt mod en fast planke. Og her gælder det om, ved at holde i en stav, at trække modparten ind over planken.

Pigerne konkurrede i løb, sang og dans. Præmierne for 1. pladsen var små gaveæsker med legoklodser og Milky Way chokolade.

Khandyga

Efter Tomtor, skulle vi til havnebyen Khandyga. En næsten 500 km øde strækning med enestående smuk natur. Og da isen var gået af floderne, var det nu muligt, om end temmelig koldt, at vaske sig, før vi lagde os i soveposerne. Det gjore det helt rart at ligge i telt.

En ting vi i øvrigt skulle passe på, var bjørne. Der er mange af dem i det område, og vi var der på det eneste tidspunkt af året, hvor de er en virkelig trussel for mennesker; nemlig når de lige er vågnet af deres vinterhi. For at kunne skræmme dem væk, har vi medbragt signalraketter, og for at undgå dem, sørger vi for, at vi intet spiseligt har i og ved vores telt.

Der er ingen tvivl om at bjørnene er der, men det tætteste vi endnu er kommet på en af dem, er at vi af jakutterne, fik serveret bjørnekød. Det smager aldeles fortræffeligt!

Vores videre færd gennem Jakka har været utrolig spændende. Overalt har vi mødt stor gæstfrihed, og kun få gange har vi brugt vores telt.

Camp 260 km fra Khandyga.

Det er lykkedes os at cykle hele vejen, hvilket kun er gjort en gang tidligere af 2 amerikaner. Alligevel har vi langt fra været heldige. Et tilsyneladende uendeligt regnvejr, har gjort jord- og grusvejene til et ubeskriveligt ælte, og i Khandyga måtte vi vente i 8 dage, før vi kunne komme over Aldanfloden. Vandstanden var nemlig for høj, til at sejlads var mulig, og så har en wire ødelagt min bagagebærer.

Vi har i øvrigt også fået konkurrence, idet 2 canadiere også prøver at bliver de første, til at krydse Rusland i fuld længde på cykel. Vores humør er dog fortsat højt. Min ellers tvivlsomme reparation, har nu holdt over 1000 km, og vi har et stort forspring til canadierne. Et forspring vi endda øger.

BAM-zonen

Om et par dage, ca. den 28 juni, tager vi ud i BAM-zonen. Vi glæder os, og vi forventer at det vil blive turens andet højdepunkt. BAM er den jernbane, der ofte kaldes "den anden Transsibiriske Jernbane".

Billeder fra turen hænger i klubhuset.

SAKHA – JAKUTTERNES REPUBLIK

Ukendt for de fleste, men 5 gange større end Frankrig

Af Jens Alstrup

I 1930’ erne gav Stalin Sakha status af at være en selvstændig republik inden for Rusland i Sovjetunionen. Derved sluttede 300 års russisk besættelse. I teorien forstås, at hverken Stalin, eller de senere sovjetiske ledere, var til sinds at lade dele af "imperiet" løsrive sig.

Sakha, eller Jakutien, ligger i det østlige Sibirien, og er langt den største russiske provins. Området er det koldeste i verden, og det er derfor meget tyndt befolket. I dag bor her ca. 1.000.000 indbyggere, mod 1.500.000 for kun få år siden.

Her bor 8-9 oprindelige folkeslag, hvor jakutterne er langt den største gruppe. Her til kommer 5-6 tilkommende folkeslag, hvoraf de fleste er russere, der kom hertil som fanger eller komsomolarbejdere. Udflytterne er primært fra de "tilkomne", så jakutterne er igen helt dominerende i deres republik.

Republikken er utrolig rig fra naturens hånd. Her er store forekomster af kul, guld, olie, gas og jern. Plus en masse tømmer og pelsværk, fortrinsvis zobel, hermelin og ræve, og så har de nogen af verdens rigeste forekomster af diamanter.

Når Sakha alligevel har problemer, skyldes det at Rusland tager langt den største del af indtægterne, medens udbetalingerne mangler, og så har jakutteren og russerne det ikke godt med hinanden. Jakutterne ønsker russerne ud, og de vil have deres selvstændighed nu. Men jakutterne går forsigtigt frem, for ingen ønsker et nyt Tjetjenien.

Alligevel er Sakha på vej frem. Diamanterne har de selv overtaget, og indtægterne går til at danne den nye republik, kulturelt ved at investere i uddannelse, museer og sportsanlæg, og økonomisk ved at investere i infrastruktur, så som veje, telekommunikation og AYAM – jernbanens færdiggørelse. AYAM skal gå fra Den Transsibiriske Jernbane til Jakutsk.

Specielt Danmark burde tage kontakt til Sakha. Vores erfaring fra Grønland og Færøerne kunne være nyttige, og Sakha ønsker i høj grad kontakt med udlandet.

Renskrevet af Henrik Larsen d. 22 juli 1997

[ Webmaster ]